Anlæg, drift og nedtagning af en vindmøllepark påvirker miljøet. Miljøkonsekvensvurderingen afdækker, hvor meget og hvordan miljøet påvirkes, samt om eventuelle gener kan mindskes.

Rapporten om mulige miljøpåvirkninger i forbindelse med en etablering af Lillebælt Syd Vindmøllepark udarbejdes af konsulentfirmaet COWI på vegne af Lillebælt Vind A/S.

I miljøkonsekvensrapporten indgår alle påvirkninger under anlæg, drift og nedtagning af møllerne, heriblandt flere af de spørgsmål der blev rejst på borgermøderne i 2017.

Formålet med miljøkonsekvensrapporten er at:

  • Vurdere de mulige miljøpåvirkninger, inden Lillebælt Syd vindmøllepark besluttes.
  • Sammenligne med eventuelle alternativer i forhold til grad af miljøpåvirkning.
  • Beskrive, hvordan projektet kan tilpasses, så væsentlige miljøpåvirkninger mindskes eller undgås, eller der kompenseres for de væsentlige miljøpåvirkninger, der ikke kan undgås (såkaldte afværgeforanstaltninger).
  • Orientere offentligheden om projektet, virkningerne og afværgeforanstaltningerne.

 

Foto: COWI

Rapporten

Rapporten

Udkast til miljøkonsekvensrapport er indsendt til Energistyrelsen i 2018 med efterfølgende opdatering i 2019. På grund af ændringer i projektet i forhold til kabelføring på land og vindmølletyper er miljøkonsekvensrapporten opdateret og opdelt i en hav-del, der er sendt til Energistyrelsen i december 2022, og en land-del, der er sendt til Miljøstyrelsen i januar 2023.

Efter aftale med Energistyrelsen har vi fået lov til at offentliggøre miljøkonsekvensrapporten, så det løbende er seneste version, der ligger her på siden. 

Du kan åbne den seneste rapport for HAV-DELEN med tilhørende bilag i lav opløsning eller i fuld opløsning:

    Du kan åbne den seneste rapport for LAND-DELEN med tilhørende bilag i lav opløsning eller i fuld opløsning:

    Her kan du læse mere om den videre proces med høringsrunder mm.

    Menneskers sundhed

    Menneskers sundhed

    Her kan du høre om undersøgelse af Lillebælt Syd Vindmølleparks mulige påvirkning af menneskers sundhed. 

    Fugleliv

    Fugleliv

    Her kan du høre om undersøgelse af Lillebælt Syd Vindmølleparks mulige påvirkning af fugleliv i og omkring Lillebælt. 

    Sådan foregår fugleundersøgelserne

    Vi er blevet spurgt, om det var muligt at uddybe, hvordan fugleundersøgelserne foregår i praksis – så her kommer en beskrivelse. Fugleundersøgelsen indeholder tre forskellige komponenter, der tilsammen vil give en tilfredsstillende dokumentation af forekomsten af fugle og fugletræk.

    Flytællinger af rastende andefugle i projektområdet i vinterhalvåret

    Der gennemføres to tællinger i perioden fra oktober til december. Flytællingerne gennemføres efter standardiseret metode som sædvanligvis anvendes af DCE, og vindmølleområdet samt et næsten 800 km2 undersøgelsesområde overflyves med transekter. Der anvendes to observatører, så begge sider af transekterne dækkes samtidigt. Efter flyveturen omsættes observatørernes noter og diktafonindtalelser til kort over udbredelse og tæthed af de observerede fuglearter. Transekterne er orienteret nord-syd, separeret med 2 km og har en samlet længde på næsten 400 km.

    Radarregistrering af trækbevægelser af fugletræk fra Helnæs Fyr

    Der registreres både horisontale bevægelser og trækhøjder. Trækket følges med en landbaseret radar igennem hele døgnet. Radaren rækker over hele strækningen over Lillebælt og kan detektere trækbevægelser ud til ca. 8-10 km, afhængig af flokstørrelse og trækhøjde. Radaren, der forventes at være operativ frem til 15. december 2017, bliver tilset og tømt for data med regelmæssige mellemrum, f.eks. i forbindelse med gennemførelse af feltobservationer af trækfugle.

    Feltobservationer af fugle fra land med det formål at fremskaffe data til beregning af kollisionsrisiko

    Flokke registreret på radaren identificeres, og antallet optælles. Desuden forsøges det at måle flyvehøjde på flokke med laserkikkert. Feltobservationer gennemføres over 15 dage i efterårsperioden, og der mobiliseres to personer under hver feltdag. Feltobservationerne gennemføres fra senest 1 time efter solopgang og 6 timer frem, og feltarbejdet gennemføres under vejrforhold, hvor der kan forventes trækaktivitet.

    Det glæder mig, at rapporten om miljøkonsekvenserne viser, at der er så få og små gener, og at de fleste kan afbødes. Det havde vi håbet på, og også forventet. Det viser jo, at Staten valgte rigtigt, da de udpegede de mulige områder for kystnære parker. Samtidig betyder det jo, at vi forhåbentlig snart kan levere grøn og CO2 neutral energi til op mod 140.000 husstande i området, fuldstændigt som det er vores og statens ambition at gøre.

    Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

    Naturen

    Naturen

    Her kan du høre om undersøgelse af Lillebælt Syd Vindmølleparks mulige påvirkning af naturen i havet. 

    Landskab

    Landskab

    Her kan du høre om undersøgelse af Lillebælt Syd Vindmølleparks mulige påvirkning af landskabet.  

    Du kan også se alle visualiseringerne her.

    Lystsejlads

    Lystsejlads

    I Lillebælt er der en del lystsejlads, og området tiltrækker mange tyske turister. De fleste sejlere færdes langs kysterne og benytter de mange havne for lystbåde i området.

    Den rekreative udnyttelse i alle områder kan fortsætte som hidtil, når Lillebælt Syd Vindmøllepark er anlagt. Det gælder også lystsejlads og lystfiskeri imellem vindmøllerne. Lystsejlere og fiskere må gerne sejle mellem møllerne, og risikoen for en påsejling vil være ubetydelig.

    Afstande mellem møllerne

    Den planlagte vindmøllepark skal ligge i det sydlige Lillebælt mellem Als og Fyn og vil have minimum 1 km mellem møllerne målt i den dominerende vindretning og ca. 1 km imellem møllerne i andre vindretninger. Den dominerende vindretning er vestlig (75 %).

    Mølletårnene

    Søfartsstyrelsen kræver, at fundamenterne får et kollisionsvenligt design. Hvis vi ser på de hidtil undersøgte mølletyper, så vil diameteren af mølletårnet over vandet være 5,5-6,5 m. Uanset mølletype, vil møllevingerne være min. 20 m over vandoverfladen.

    Dybdeforhold

    Det sydlige Lillebælt, hvor møllerne opstilles, er karakteriseret ved meget varierende dybdeforhold. Udmundingen af Aabenraa Fjord er over 25 m dyb, og sejlrenden langs Nordals er 25 m dyb. Langs Fyn er dybden de fleste steder over 7 m. Midt i Lillebælt er der en række grunde med meget lav vanddybde. Det er i nærheden af disse, at møllerne planlægges placeret. Den nordlige og vestlige del af mølleområdet har vanddybde på omkring 12 m. Havbunden er primært sand og mudder, men grundene består af sten af forskellig størrelse.

    Begrænset adgang i anlægsfasen

    Der vil være begrænset adgang til vindmølleområdet under anlæg, hvilket betyder, at lystsejlere må sejle uden om vindmølleområdet i anlægsperioden på ca. 1 år. Perioden vil være kortere jo færre møller, der opstilles.

    Observereret trafik med lystbåde i det sydlige Lillebælt i 2017. Den blå firkant er det planlagte mølleområde. De blå prikker er 4 MW møller og de røde er 8 MW møller fra den første miljøkonsekvensrapport.